Kampen mod antisemitisme i Storbritannien gennemgår et seismisk skift, hvilket efterlader mange på den jødiske venstrefløj med en følelse af stigende isolation. I takt med at højreorienterede politiske skikkelser tager initiativet til at fordømme jødehad og forsvare Israel, kæmper liberale og progressive jøder med en smertefuld politisk omstilling. Denne dynamik blev tydeligt illustreret ved et nyligt møde i det centrale London, hvor Rabbi Charley Baginsky, medleder af Progressiv Jødedom, blev mødt med buhråb fra mængden – en skarp kontrast til den varme modtagelse, der blev givet til Reform UK's Richard Tice og den konservative leder Kemi Badenoch.
I årtier fandt britiske jøder et naturligt hjem på venstrefløjen, forankret i fælles værdier om social retfærdighed og samfundsansvar. Jeremy Corbyn-æraen i Labour-partiet skadede imidlertid alvorligt den tillid, et sår der er blevet dybere siden angrebene den 7. oktober 2023 i Israel. Mange jødiske vælgere føler sig nu svigtet af Labour på grund af tempoet i handlingen mod antisemitisme og islamistisk ekstremisme, hvilket skubber dem mod partier som Reform UK, som de opfatter som mere handlekraftige.
Højrefløjens omfavnelse og venstrefløjens opgør
Højrefløjens fremmarch i dette spørgsmål er ikke tilfældig. Raphi Bloom fra Det Jødiske Repræsentantskab bemærker, at Reform UK har bragt "ægte allierede" med fra de Konservative – herunder Suella Braverman og Robert Jenrick – på et tidspunkt, hvor mange føler sig forrådt. Selvom Reform har haft sine egne problemer med antisemitisme, hævder Bloom, at partiet har "håndteret dem hurtigt," en hastighed som vælgerne i stigende grad bedømmer partier efter. Dette har skabt en politisk migration, hvor tryghed og beslutsom handling prioriteres over traditionelle ideologiske hjem.
Den jødiske venstrefløj er dog ikke monolitisk. Mange mener stadig, at antisemitisme kun kan bekæmpes effektivt gennem brede alliancer med andre minoritetssamfund og antirasistiske bevægelser. Rabbi Baginsky insisterer på, at antisemitisme må placeres i den bredere kontekst af at bekæmpe alle former for had, og siger: "indtil vi er et samfund, der bekæmper antisemitisme, islamofobi, racisme, kvindehad og siger 'dette er ikke den slags Storbritannien, vi ønsker', så vil vi ikke leve i et Storbritannien, der er sikkert for nogen af os." Denne intersektionelle tilgang bliver stadig sværere at opretholde, når dele af de samme antirasistiske rum betragtes med mistænksomhed for at minimere fjendtlighed mod jøder.
Stemmetendenser og samfundssplittelser
Den seneste forskning i britiske jøders stemmepræferencer afslører et komplekst billede. I 2025 var støtten til De Grønne faktisk højere end støtten til Reform. Blandt samfundsledere er der dog en klar opfattelse af, at højrefløjen drager fordel af den svindende tillid til venstrefløjen. Følelsen af at blive udbuet fra scenen ved egne møder, som det skete for Rabbinerne Baginsky og Levy sidste år uden for Downing Street, har efterladt dybe ar. Selv den liberale demokrat-leder Ed Davey blev mødt med buhråb, før en konferencier greb ind, hvilket understreger, at vreden er bredt rettet mod det politiske establishment, der opfattes som svigtende.
Denne politiske splittelse har skabt et smertefuldt dilemma for den jødiske venstrefløj. På den ene side frygter de, at en alliance med højrefløjen betyder at ofre bredere sociale retfærdighedsmål. På den anden side føler de, at deres specifikke sikkerhedsbekymringer bliver afvist af traditionelle allierede. Som en deltager ved mødet bemærkede, afspejler den varme modtagelse af højreorienterede figurer en voksende opfattelse af, at "svaret er at trække murene op" i stedet for at opbygge bredere koalitioner.
Hvad bringer fremtiden?
Vejen frem for den jødiske venstrefløj er fyldt med udfordringer. Rabbi Baginsky erkender, at hendes budskab om enhed er "et virkelig svært budskab at give, når svaret for nogle mennesker er at trække murene op." Samfundet må navigere i et landskab, hvor politisk opportunisme og moralsk klarhed ofte støder sammen. Nogle vælger at prioritere tryghed over ideologi, mens andre fordobler troen på, at kun gennem solidaritet med andre marginaliserede grupper kan ægte tryghed opnås.
For nu befinder den jødiske venstrefløj sig i en prekær position: for venstreorienteret til højrefløjens nye koalition og for jødisk for nogle dele af venstrefløjen. De kommende år vil teste, om de kan genopbygge tillid, eller om den politiske omstilling vil skubbe dem længere ud i periferien. Hvad der er klart, er, at kampen mod antisemitisme ikke længere kan tages for givet som en venstrefløjssag – den er blevet en central politisk kampplads, hvor alliancer skifter hurtigt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor flytter nogle jødiske vælgere sig mod højre?
Mange jødiske vælgere føler sig svigtet af Labour-partiet, især efter Jeremy Corbyn-æraen og den opfattede langsomme reaktion på antisemitisme efter angrebene den 7. oktober. De ser højreorienterede partier som Reform UK som mere hurtige og beslutsomme i deres handling mod antisemitisme, selvom disse partier har deres egne kontroversielle historier.
Er den jødiske venstrefløj fuldstændig isoleret?
Nej, men den er under betydeligt pres. Mange progressive jøder tror stadig på at opbygge brede antirasistiske koalitioner. De står dog over for stigende skepsis fra dele af venstrefløjen, som de føler minimerer eller tolererer fjendtlighed mod jøder, samtidig med at de bliver udbuet ved egne samfundsbegivenheder for at fremstå for centrumorienterede eller venstreorienterede.
Hvordan påvirker dette den bredere kamp mod antisemitisme?
Skiftet risikerer at politisere kampen mod antisemitisme, hvilket gør det til et partipolitisk spørgsmål snarere end et universelt. Rabbi Baginsky og andre argumenterer for, at ægte tryghed kræver at bekæmpe alle former for had sammen, men den nuværende stemning skubber mange mod en mere indadvendt, defensiv holdning. Dette kunne svække de brede alliancer, der er nødvendige for at bekæmpe racisme i alle dens former.
