Venedig Biennalens Pavilloner Lukker i Protest mod Israels Deltagelse 2026

Venedig Biennalen 2026, en af verdens mest prestigefyldte kunstbegivenheder, er blevet ramt af protester og lukninger, efter at flere nationale pavilloner lukkede i protest mod Israels deltagelse. Strejken, organiseret af Art Not Genocide Alliance (Anga), havde til formål at presse Biennalen til at udelukke Israel på grund af landets igangværende krig i Gaza. På den sidste dag af pressens forpremiere lukkede omkring et dusin pavilloner enten helt eller delvist, hvilket skabte forvirring blandt både besøgende og kunstnere.

Protesten er den seneste i en række forstyrrelser ved årets Biennale, som er blevet et omdrejningspunkt for geopolitiske spændinger. Den israelske pavillon var selv lukket om morgenen for en privat begivenhed, mens andre pavilloner viste skilte med teksten “Palæstina er verdens fremtid” og “Vi står med Palæstina.” Denne bølge af aktivisme understreger, hvordan kunstinstitutioner i stigende grad bruges som platforme for politiske udtalelser.

Hvilke pavilloner blev påvirket

Strejken omfattede en blanding af fulde og delvise lukninger. Den belgiske, hollandske, østrigske, japanske, makedonske og koreanske pavillon forblev lukket hele dagen. Den østrigske pavillon, som havde en fremtrædende installation, var blandt dem, der ikke genåbnede. Andre pavilloner, herunder de britiske, spanske, franske, egyptiske, finske og luxembourgske bidrag, åbnede enten sent, lukkede tidligt eller genåbnede efter at have fundet ekstra personale.

Besøgende i Giardini fredag morgen fandt den britiske pavillon låst med et skilt, der henviste til en italiensk kulturarbejderstrejke. Den genåbnede senere, efter at yderligere personale var skaffet. Den israelske pavillon var også midlertidigt lukket, men på grund af en privat begivenhed, ikke protesten. Denne brogede samling af lukninger skabte en forvirrende oplevelse for de tusindvis af deltagere ved forpremieren.

Bredere protester ved Biennalen

Den Israel-relaterede strejke er ikke den eneste kontrovers ved årets Biennale. Tidligere på ugen blev den russiske pavillon tvunget til at lukke, efter at aktivister fra Pussy Riot iscenesatte en protest mod Ruslands deltagelse. Derudover trådte Guldløve-juryen tilbage samlet før begivenheden og erklærede, at de ikke ville overveje bidrag fra lande, hvis ledere er underlagt internationale arrestordrer – hvilket reelt udelukkede Rusland og Israel fra overvejelse.

Den britiske regering nægtede også at sende en minister til at åbne den britiske pavillon med henvisning til Ruslands tilstedeværelse. Disse handlinger afspejler historiske protester ved Biennalen, såsom studenternes besættelser i 1968, der førte til aflysning af priser, og protesterne i 1970 fra Venedigs kommunistparti, som igen suspenderede priserne. Den nuværende bølge af aktivisme antyder, at Biennalen forbliver en magtfuld scene for politisk udtryk.

Kunstnere og udstillinger slutter sig til bevægelsen

Ud over pavillonlukningerne viste individuelle kunstnere i hovedudstillingen, med titlen “In Minor Keys,” solidaritet ved at inkorporere palæstinensiske referencer i deres værker. For eksempel hang kunstneren Tabita Rezaire palæstinensiske flag i sin installation. Flere pavilloner viste også plakater med pro-palæstinensiske budskaber. Denne græsrodsinvolvering fremhæver, hvordan kunstverdenen i stigende grad er polariseret over Israel-Gaza-konflikten.

Protesterne har udløst debat om internationale kunstbegivenheders rolle i geopolitiske konflikter. Mens nogle argumenterer for, at kunst bør forblive apolitisk, hævder andre, at kulturelle institutioner har et ansvar for at tage stilling. Biennalens arrangører har endnu ikke udsendt et formelt svar på strejken, hvilket efterlader fremtiden for Israels deltagelse usikker.

FAQ

Hvorfor lukkede pavillonerne ved Venedig Biennalen?

Lukningerne var en del af en strejke organiseret af Art Not Genocide Alliance (Anga) for at protestere mod Israels deltagelse i Biennalen på grund af krigen i Gaza. Omkring et dusin pavilloner deltog, hvor nogle lukkede hele dagen og andre i et par timer.

Hvilke landes pavilloner blev påvirket?

Den belgiske, hollandske, østrigske, japanske, makedonske og koreanske pavillon var lukket hele dagen. De britiske, spanske, franske, egyptiske, finske og luxembourgske pavilloner havde delvise lukninger, hvor de åbnede sent eller lukkede tidligt.

Har Venedig Biennalen set protester før?

Ja, Biennalen har en historie med politiske protester. I 1968 besatte studerende pavilloner for at kræve reformer, hvilket førte til aflysning af priser. I 1970 iscenesatte Venedigs kommunistparti protester, der igen suspenderede priserne. De nuværende protester fortsætter denne tradition for aktivisme ved begivenheden.