Michael Burry, the renowned investor known for his accurate prediction of the 2008 financial crisis featured in the film " The Big Short," has expressed concern about a potential significant market crisis , turning his attention to index funds and ETFs .
Burrys hovedargumenter
- Aktiekursinflation: Ifølge Burry driver det stigende volumen forvaltet af indeksfonde en irrationel stigning i aktiekurserne. Denne dynamik opstår, fordi indeksfonde køber aktier, der udgør et indeks, uden at tage hensyn til de enkelte virksomheders præstation, hvilket skaber en tilsyneladende uendelig cyklus af aktieværdistigning.
- Rentabilitetscirkel: Værdistigningen i indeksene skaber rentabilitet. Denne rentabilitet tiltrækker mere investering, hvilket får priserne til at fortsætte med at stige og opretholder cyklussen.
- Risiko for massivt krak: Burry advarer om, at hvis investorer i indeksfonde beslutter at sælge samtidig i et panikscenario, kan et markedskrak opstå på grund af et overskud af salgsvolumen og mangel på købsvolumen, hvilket resulterer i hidtil usete prisfald.
Kritisk analyse
- Er det virkelig muligt, at indeks kun vil stige på grund af høje kapitalindstrømninger?
- Kunne et markedskrak opstå, hvis alle investorer besluttede at sælge, uden at nogen var villige til at købe?
For at besvare disse spørgsmål er det essentielt at forstå, hvordan indeksfonde fungerer, og at undersøge de hårde data, som definerer virkeligheden.
Relevante data
- Volumenvækst i indeksfonde: Selvom volumen i indeksfonde er vokset over de seneste årtier, viser sammenlignende studier, at 90-95% af aktivt forvaltede fonde ikke overgår indeksfonde over en 15-årig periode.
- Indeksfondenes andel af det samlede volumen: Ifølge den sidste bog udgivet af Jon Bogle, grundlæggeren af indeksfonde, før hans død, svarede kun 15% af det samlede forvaltede volumen til indeksfonde i 2018.
Sammenlignet med dette forbliver volumen forvaltet af aktive investeringsfonde dominerende, med 64% mod 36% for passive investeringsfonde.
Disse punkter antyder, at de bekymringer, som Burry har udtrykt, måske ikke fuldt ud afspejler den nuværende virkelighed på finansmarkedet, især når man tager højde for andelen af volumen handlet af indeksfonde i forhold til det samlede marked.

Ud over det, vi lige har set, Burry tager fejl .
Et andet stærkt argument er, at virksomheder får værdi blot ved at være en del af et indeks og ikke mister værdi på grund af alle de penge, der strømmer ind i dem.
For at gøre dette fandt jeg en artikel, der undersøger dette faktum: Er det virkelig sandt, at bare ved at komme ind eller være en del af et indeks, vil en virksomhed allerede opretholde sin værdi på aktiemarkedet selv hvis den ikke egentlig klarer sig godt?

I en artikel på Seeking Alpha, gives en omfattende analyse af den reelle effekt af en virksomheds optagelse i et aktieindeks.
Ifølge undersøgelsen:
1- Umiddelbare effekter af optagelse i indekset
- Når optagelsen annonceres, er det almindeligt at se en stigning i aktiekursen.
- Denne stigning er dog normalt midlertidig; aktien korrigerer normalt sin pris og vender tilbage til tidligere værdier.
- Aktiekursen følger derefter ikke længere indeksets kurs, men bevæger sig baseret på sin egen præstation og det generelle markedssentiment.
2- Michael Burrys udtalelser om mindre virksomheder:
- Burry antyder, at i paniktider kan massiv salg fra investorer i indeksfonde føre til, at aktiekurserne på mindre virksomheder falder dramatisk, muligvis til nul, på grund af et højt udbud og ingen efterspørgsel.

Penge & Guider
Hvordan man organiserer familiebudget | Hvad er økonomisk sparsommelighed | Hvordan man sparer penge med 1000 euro | Hvordan man arver en mutual/index fond | Hvordan man opretter en nødfond | Hvordan man sparer penge hurtigt | Hvad er inverse indeksfonde | Index Fund vs ETF| Investering under recession
S&P 500 Virkelighed
- SP500, det mest anerkendte amerikanske indeks, har haft et gennemsnitligt afkast på mellem 7 og 10% over de sidste 120 år.
- Det består af 500 amerikanske virksomheder, rangeret fra højeste til laveste efter deres børsværdi.
Fonde eller ETF'er replikerer dette indeks baseret på markedsværdien af de virksomheder, der udgør det.
Eksempel på den nuværende sammensætning:
- Apple: 7% af indekset
- Microsoft: 6%
- Meta (Facebook): 1,47%
Vigtig observation: De 10 største virksomheder udgør 30% af den kapital, der er tildelt til indekskøb. Til sammenligning fordeles de resterende 70% blandt de næste 490 virksomheder.
Dette mønster viser, at selvom der er en koncentration af kapital i de førende virksomheder, modtager de mindre virksomheder i indekset også en del af kapitalen, omend mindre. Denne struktur søger at efterligne den reelle sammensætning af markedet så tæt som muligt.

For eksempel: Ralph Lauren , rangeret blandt de nederste positioner i indekset, modtager kun 0,01% af en investors kapital i SP500.
Bundlinje: Kapitalen er ikke jævnt fordelt blandt virksomhederne i indekset. De, der ikke er i top 10 eller 20, modtager en lille brøkdel af det volumen, der er tildelt indeksfonde, hvilket lægger lidt købs- eller salgspres på aktierne i disse mindre virksomheder.
Sjov fakta
Af hver 1.000 investeret i en indeksfond modtager virksomhederne i de laveste positioner knap 1 cent!
Seneste begivenheder og deres indvirkning på store virksomheder
Denne uge har vi set betydelige udsving i store virksomheder efter offentliggørelsen af resultater:
- Meta (Facebook) faldt med 30%
- Amazon og Google steg med 20%
- Spotify og Netflix faldt med 20%
Disse bevægelser skyldes reaktionerne fra aktive investorer, ikke aktiviteten i indeksene.
Refleksioner over Michael Burrys teori
Hvis penge kun var koncentreret i indeks, ville der være lukrative muligheder uden for dem, hvilket ville give investorer og fonde mulighed for at opnå høje afkast og til sidst balancere markedet.
Analyse: Logikken bag indeksbobleteorien mangler solide fundamenter, da markedet opererer under dynamikken af udbud og efterspørgsel.
Ser man ud over: Skjulte interesser og katastrofale forudsigelser
Det er vigtigt at være på vagt over for alarmerende forudsigelser, der kan have skjulte motiver. For eksempel kan fondsforvaltere presse på for lavere gebyrer for at konkurrere med passiv forvaltning, eller de har svært ved at fastholde kunder trods gebyrnedsættelser.
Anbefaling: Hold fast i din strategi
Hold dig til din ETF- eller indeksfondsinvesteringsplan, abonner på denne kanal for flere råd, og lad ikke frygt styre dine finansielle beslutninger.
Invester en procentdel af din indkomst hver måned og oprethold en robust nødfond.
Husk: En nødfond giver dig mulighed for at klare svære tider uden at røre ved dine investeringer. Planlæg for fremtiden og forbliv rolig under markedsnedgange.