Cuba kæmper for at komme sig efter andet sammenbrud i elnettet 2026

Hvad der skete: Andet kollaps på syv dage

Tidslinje over hændelser

• Lørdag aften (ca. kl. 18:32 havannatid): Det landsdækkende elnet kollapsede efter et stort værk i Nuevitas, Camagüey-provinsen, svigtede, hvilket afbrød strømmen på hele øen.
• Denne hændelse markerede det andet fulde kollaps på en uge og den tredje større afbrydelse denne måned, hvilket forstærkede et alarmerende mønster af ustabilitet i elnettet.
• Tidligere omfattende strømafbrydelser fandt sted tidligere i marts, herunder en tidligere i sidste uge, som tog over en dag at stabilisere.

Den cubanske regering siger, at genopretningsarbejdet begyndte tidligt søndag med fokus på først at genoprette essentielle tjenester.

Umiddelbare konsekvenser for hverdagen

• Millioner forblev uden elektricitet, hvilket forstyrrede hjem, virksomheder og offentlige tjenester.
• Internet og mobiltelefoni blev angiveligt i vid udstrækning afbrudt, hvilket forstærkede isolationen og hindrede kommunikationen.
• Hospitaler, vandforsyningssystemer og anden kritisk infrastruktur har, hvor muligt, opereret på nødgeneratorsystemer.

Genopretningsindsatser i gang

Regeringens reaktion

Cubas Ministerium for Energi og Miner meddelte, at mikrosystemer — lokaliserede strømøer — blev aktiveret på tværs af provinser for at prioritere kritisk infrastruktur som hospitaler og vandforsyningsfaciliteter.

Nøglegasfyrede værker i Varadero og Boca de Jaruco blev rapporteret operative, og elektricitet begyndte at nå det oliefyrede værk i Santa Cruz, mens ingeniørerne gradvist genopbyggede elnettet.

Stabilisering af elnettet

Forsyningsselskaber og teknikere arbejder på at:

• Sætte mindre produktionsenheder online for at understøtte essentielle tjenester.
• Genforbind store olieafhængige kraftværker efterhånden som brændstof og synkronisering tillader det.
• Koordinere mikrosystemer for at stabilisere lokale elnet, mens fuld landsdækning genetableres.

Disse bestræbelser kompliceres af både begrænset brændstofforbrug og skrøbeligt udstyr, der muligvis ikke tåler langvarig belastningsstress.

Underliggende årsager til krisen

Aldrende infrastruktur

Cubas elnet og produktionsanlæg er stort set forældede, med mange faciliteter, der går årtier tilbage og lider under kronisk vedligeholdelsesmangel.

Termoelektriske værker, som dominerer energimiksen, har gentagne gange svigtet i de senere år på grund af både mekaniske nedbrud og udskudt vedligeholdelse.

Brændstofmangel og sanktioner

En amerikansk olieblokade — intensiveret under den tidligere Trump-administrations politikker og opretholdt ind i 2026 — er bredt citeret af cubanske embedsmænd som en nøglefaktor i mangelproblemerne, der hæmmer produktionskapaciteten.

• Cuba har angiveligt ikke modtaget udenlandsk olie i måneder og producerer kun omkring 40 % af sit nødvendige brændstof internt.
• Et tankskib, der oprindeligt fragtede diesel til Cuba, blev omdirigeret midt i rejsen, hvilket forværrede mangelproblemet og understregede logistiksårbarhederne under sanktionerne.

Kritikere hævder, at disse restriktioner har begrænset Cubas adgang til brændstof og udstyr, der er nødvendigt for både at drive og reparere elinfrastrukturen.

Tilbagevendende strømafbrydelser

Denne kollaps følger efter en række strømafbrydelser, der går tilbage til 2024, da landsdækkende strømafbrydelser blev mere almindelige på grund af infrastrukturfejl og brændstofmangel.

Økonomisk og social påvirkning

Tilbagevendende strømsvigt har dybtgående effekter på hele det cubanske samfund:

• Fødevareopbevaring og forsyningskæder er forstyrret, hvilket fører til ødelæggelse og mangel.
• Vandfordeling og sanitetsforhold svigter, hvilket truer folkesundheden.
• Virksomheder står over for lukninger og tab, hvilket forværrer en allerede anstrengt nationaløkonomi.

Offentlig frustration stiger, med beboere, der udtrykker bekymring over forværrede levekår og usikkerhed om, hvornår pålidelig strøm vil vende tilbage.

Fremadblik: Mulige løsninger og risici

Diversificering af energikilder

Cuba har annonceret udvidet solkapacitet og vedvarende energiprojekter med internationale partnere med det mål at reducere afhængigheden af olie og forbedre energisikkerheden på lang sigt (igangværende projekter rapporteres separat).

Udvidelse af vedvarende energi kunne afbøde alvorligheden af fremtidige blackouts, selvom det vil tage år og betydelige investeringer, før sådanne tiltag væsentligt ændrer netstabiliteten.

Politik og diplomati

Cubanske myndigheder er ifølge rapporter i diplomatiske drøftelser for at lempelse af sanktioner og sikre brændstofimport, selvom detaljer forbliver sparsomme.

Samtidig advarer analytikere om, at fortsatte strømafbrydelser kan forværre social uro og føre til yderligere emigration eller økonomisk belastning.

Konklusion

Cubas seneste netkollaps understreger et energisystem på bristepunktet. Det, der startede som tilbagevendende daglige strømafbrydelser, har eskaleret til fuldstændige landsdækkende blackouts drevet af infrastruktursvigt og kritiske brændstofmangel.

Genopretningsindsatsen er i gang, men at genoprette pålidelig elektricitet vil afhænge af at sikre brændstof, opgradere produktionskapacitet og integrere mere modstandsdygtige energikilder. For cubanerne kan lysene tændes igen, men den underliggende krise vil fortsætte uden strukturelle ændringer. 

Læs næste - Politik

Taiwan F16-forsinkelse | Cuba strømkrise | Italiensk retsplejefolkeafstemning | Japan Hormuz-miner | Qatar Helicopterstyrt