LifeHack, debutspillefilmen fra den irske instruktør Ronan Corrigan, bringer en frisk og febrilsk energi til heist-genren ved at filtrere den udelukkende gennem de digitale skærme på smartphones, laptops og pc'er. Produceret af Timur Bekmambetov, kendt for at være pioner inden for screenlife-formatet, er denne film en web 2.0-opdatering af 90'ernes kultklassiker Hackers. Den følger en kvartet af storrygende, teknologikyndige gamere, der eskalerer deres natlige shitposting til et dristigt røveri rettet mod en irriterende kryptomilliardær. Resultatet er en højoktan-thriller, der føles både nostalgisk og aggressivt moderne.
Et digitalt kup for meme-generationen
Handlingen centrerer sig om Kyle (Georgie Farmer) og Alex (Yasmin Finney), to hacker-ledere, der fører deres hold i et virtuelt angreb på Charlie Creed-Miles' karakter, en milliardær hvis motto er “I’m CEO, cunt”. Corrigans hemmelige våben er, at hans plotpunkter allerede er blevet beta-testet offline, hvilket gør dette til en gammeldags heist-thriller med særligt åben kode. Filmen forpligter sig kraftigt til en accelerationistisk digital æstetik, kaster nye ansigter op med luften af vanemæssige telefon-tjekkere og etablerer deres medfødte rastløshed gennem febrilsk fanebladsscrolling.
Dialogen pumpes gennem det samme headset-filter, man måske bruger til at spille Call of Duty, og manuskriptet – medforfattet af Corrigan og Hope Elliott Kemp – omdøber snedigt en bløffende podcaster til “Joe Brogan”. Disse rammer-i-rammer ligner den ægte vare, med et meme-game der er stærkt og ingen latterlige Google-substitutter som Search Rhino eller InfoBuzz. Filmens autenticitet i skildringen af digital kultur er en stor styrke.
Romantikken midt i kaosset
Corrigan og medklipper Sasha Kletsov sænker tempoet for at etablere en øm, nørdet akavet romance mellem Kyle og Alex. Denne underplot giver et menneskeligt anker i et hav af digital støj og giver seerne et øjeblik til at trække vejret. Filmen bukker dog til sidst under for den sædvanlige begrænsning ved screenlife-thrillere: efter den indledende spænding aftager, bliver den en ultra-mekanisk underholdning, der peger og klikker mellem snurrende hjul.
Er LifeHack værd at se?
I takt med at sociale medier går ind i deres flop-æra i den bredere verden, er holdbarheden af denne subgenre helt sikkert aftagende. Corrigans brug af overvågningskameraoptagelser indikerer, at disse begivenheder udspiller sig mellem 2018 og 2020, hvilket gør LifeHack til et tidsstykke næsten øjeblikkeligt. Den er effektivt udført, men dens uophørlige cursornavigation vil sandsynligvis få ældre seere til at ville trække stikket og søge tilflugt i en 1700-talsroman. For yngre publikummer, der er dybt forankret i meme-kultur, kan den føles som et spændende spejl af deres dagligdag.
| Fordele | Ulemper |
|---|---|
| Autentisk digital æstetik | Gentagende screenlife-format |
| Stærkt meme-game | Kan føles forældet hurtigt |
| Engagerende central romance | Cursornavigation kan være trættende |
Endelig dom
LifeHack er en modig, højkonceptuel film, der opdaterer heist-genren for meme-alderen. Den lykkes med at indfange den febrilske energi fra online-livet, men dens afhængighed af skærmgimmicks kan begrænse dens varige appel. For fans af Hackers og moderne digital historiefortælling tilbyder den en unik, om end udmattende, rejse. Filmen er i britiske biografer fra 15. maj.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad handler LifeHack om?
LifeHack følger en gruppe teknologikyndige gamere, der planlægger et kup for at røve en kryptomilliardær. Hele filmen fortælles gennem skærmene på deres enheder, hvilket skaber en unik digital æstetik, der opdaterer den klassiske heist-thriller til meme-generationen.
Hvem har instrueret LifeHack?
LifeHack er debutspillefilmen fra den irske instruktør Ronan Corrigan. Den er produceret af Timur Bekmambetov, som er kendt for at være pioner inden for screenlife-formatet i film som Searching og Unfriended.
Ligner LifeHack filmen Hackers?
Ja, LifeHack beskrives som en web 2.0-opdatering af 90'ernes kultfilm Hackers. Begge film fokuserer på en gruppe unge, teknologikyndige karakterer, der bruger deres færdigheder til et kup, men LifeHack bruger moderne digitale værktøjer som meme-kultur og screenlife-teknologi til at fortælle sin historie.
