Martín Berasategui og Blancpain, sikke et fantastisk hold. Martín Berasategui, den spanske kok med flest Michelin-stjerner (otte, det er ikke ingenting), er blevet en del af den udvalgte gruppe af brandets venner Blancpain, og der er ikke noget bedre at fejre det med end et måltid på hans Lasarte-restaurant i Barcelona. Det må have været Lara Bartolomés, Blancpains brand manager for Spanien, tanke, og sådan lød invitationen, som jeg modtog via MRA Agencia. Til jer begge, min tak.
Uret valgt til lejligheden var kronografen med automatisk kaliber F385 (høj frekvens: 36.000 vibrationer i timen) fra Villeret-kollektionen med flyback- og datofunktioner og hvidt, hvælvet "Grand Feu"-emaljeurskive med pulsmåler. Alt sammen i en rosen-guld-kasse på lidt over 43 mm, holdt af en elegant alligatorrem. Det er ikke særlig sandsynligt, at Martín vil beregne tilberedningstider med den, men lighederne mellem Haute Cuisine og Haute Horlogerie er unægtelige.
For det første kræver begge, ud over konstant læring og træning, en medfødt gave til at udøve dem. Og begge stræber efter ekspertise, erfaring, omhyggeligt håndværk og præcision. Bevidst om dette sammenfald af filosofier har Blancpain knyttet bånd til de mest stjernebesatte kokke i verden: Ud over Martín Berasategui er Haute Horlogerie-mærket forbundet med Joël Robuchon, Claude Bosi og Dani García og, indtil hans nylige overgang, med den mangeårigt prisvindende Paul Bocuse.
Født i 1960 og i dag anerkendt som en reference inden for spansk avantgarde-køkken, lærte Martín grundprincipperne i sin kunst på familierestauranten Bodegón Alejandro, beliggende i den gamle del af San Sebastián. Det var der, han fik sin første Michelin-stjerne, da han kun var 26 år gammel. I 1993 åbnede han dørene til sin egen restaurant i Lasarte-Oria (i øjeblikket 3 stjerner). I Barcelona driver han Lasarte (endnu tre), hvor vi fik mulighed for at smage en af hans menuer, på Tenerife driver han MB, som har tre mere... og så videre op til i alt 12 etablissementer under hans ledelse. Fantastisk.
Hvor imponerende var den menu, som Blancpain gav os i anledning af denne nye alliance: udsøgte smage mesterligt parret med lokale vine og forklaret af en sommelier, hvis passion kunne mærkes, når man hørte ham tale. En unik oplevelse, som heldigvis kan gentages. Selvfølgelig skal man være tålmodig eller have meget langt sigte, for takket være deres succes giver de reservationer tre måneder frem.
En sidste bemærkning: Jeg kendte ham af omtale på grund af hans konstante tilstedeværelse i medierne, specialiserede eller ej, og jeg troede, at – hvis det var tilfældet – ingen kunne bebrejde ham for at føle sig hævet over andre. Virkeligheden er, at Martín kunne være en af flokken i enhver af de mange foreninger, der findes i hele Euskadi: venlig, ydmyg, charmerende, stadig ivrig efter at lære. Som han siger, "en lykkebringer."
¡Aúpa Blancpain!
