Når man har beskæftiget sig med ure i et stykke tid, risikerer man at tro, at man allerede har set det hele, og at intet længere kan overraske en. Det var, hvad der skete for mig, da min kollega Mauricio fra Relojes Increíbles gav mig kontakten til Vault, et nyt mærke på urmagerscenen, der stræber efter at skabe sig en plads i hjertet (men frem for alt i samlingen) hos Fine Watchmaking-entusiaster.
Efter at have læst om livet og miraklerne hos dets grundlægger og CEO, Mark Schwarz, på hjemmesiden, mødte jeg op til aftalen med mere skepsis end noget andet. En perfekt lægmand på området (uddannet som elektriker, derefter politibetjent i seks år og senere en karriere i finansverdenen) beslutter sig en dag for at genoptage sin barndoms passion for urmageri og begiver sig ud på en pilgrimsrejse for at rejse midlerne, men frem for alt den urmagerfaglige viden til at realisere sin drøm.
Jeg møder en entusiastisk ung mand (lidt over 30 år), som fortæller mig, hvordan det lykkedes ham at få Andreas Strehler, ejer og sjæl bag UhrTeil, til ikke blot at forstå, men også blive begejstret for et projekt, der ved første øjekast virker som en drøm. Det er en ny måde at læse og dermed føle tiden på, kombineret med den nødvendige eksklusivitet, som Fine Watchmaking, men frem for alt samlere, kræver. Og denne eksklusivitet opnås ikke kun ved muligheden for at få et specialfremstillet ur med hensyn til finish, men også ved, at hvert ur, selv når det viser samme tid, vil have et andet udseende end noget andet Vault-ur.
Med udgangspunkt i konceptet har vi et værk, der er udviklet af UhrTeil, som roterer frit inde i kassen takket være et sæt tandhjul, der får værket til at bevæge sig i samme takt som minutviseren. Kort sagt: For at indstille minutterne på timen trækker vi kronen ud og placerer den eneste viser på det ønskede minut. Den interessante del kommer, når vi skal "indstille" selve tiden: Tidskiven – så at sige – er adskilt fra selve værket og har sin egen mekanisme til at blive justeret. Resultatet er, at hver tidsindstilling efterlader tallet (for eksempel klokken tre) i en anden position. Denne position markeres af safirsektoren med stigende opacitet… Som om dette ikke var fascinerende nok, sikrer et andet sæt tandhjul på den samme "skive", at tallene (indeksene) altid ses korrekt, det vil sige i en nord-syd-position.
Jeg indrømmer, at det er lidt svært at forstå, hvis man ikke direkte manipulerer med Vault V1, som det hedder, men jeg må tilstå, at min opfattelse af denne "gale" mand og hans projekt ændrede sig, efterhånden som jeg trængte ind i dets koncepter ved at følge hans forklaringer. Desuden er værkets generelle udseende og dekoration beregnet til at minde os om en bankboks (deraf navnet) og hvor dyrebar den tid, vi har fået, er, da man aldrig ved, hvornår den løber ud. Så snart man tænker over det, må man tage det meget alvorligt... Selv kronen ligner hjulene, der bruges til at åbne en pengeskab.
Det, jeg så, var intet andet end prototypen på den første serie af Vault 1, et ur, der vil blive fremstillet på bestilling og efter den fremtidige ejers smag, til en pris, der starter ved 50.000 schweizerfranc, et beløb, der lyder højt (og objektivt set er det), men sammenlignet med for eksempel Richard Mille, der sælger 3.500 ure om året til en gennemsnitspris på €300.000, lyder det endda stramt. Og endnu mere i betragtning af, at målet og den absolutte grænse er at sælge omkring 10 (ti) enheder om året. Flere tal. Vault-værket, fremstillet af UhrTeil eksklusivt til Vault, består af 200 dele, og det komplette ur består af 401 dele. Uret i stålversionen vejer ikke mere end 100 gram. 98, helt præcist. Og de planlægger, at titaniumversionen skal veje endnu mindre. Ved ikke at miste safirglassets form er det i sig selv en lille skulptur. Den eneste del, der på grund af sin kompleksitet ikke kunne bestilles i Schweiz.
Mark startede sit projekt for fire et halvt år siden. Fra bunden, fordi han, som sagt, kun havde sin egen entusiasme og beslutsomhed. Han måtte begynde at opbygge et helt netværk af urmager- og finansielle kontakter, der kulminerede i et møde med Andreas Strehler og støtte fra en privat fond, der hjælper startups med en fremtid. Deres kommercielle strategi er enkel – alt efter hvordan man ser det –: direkte distribution (handlen foregår altid med Mark selv) og promovering og søgning efter potentielle kunder på sociale medier. En forførende blanding af dristighed med roen hos en, der er overbevist om, hvad de gør.
Ildprøven vil være på Baselworld 2018, hvor Vault vil dele stand med Andreas Strehler og en gammel bekendt: Beat Haldiman, skaberen af skjulte tourbilloner. Et godt par forlovere på en uundgåelig dato.
www.vault.swiss
